Behandlinger
I trygge rammer

Øjenbrynsløft
En følge af den naturlige aldring er, at huden i panden mister sin elasticitet og begynder at hænge, hvilket kan føre til at øjenbrynene begynder at synke ned. Det kan give et træt udseende, som måske ikke afspejler din reelle alder.

Hvis øjenbrynene hænger lavt i ansigtet og presser på øjenlågshuden, skal man løfte øjenbrynene for at se ordentligt. Dette kan give hovedpine og panderynker. Hvis problemet alene er tunge øjenbryn, så nytter det ikke noget alene at fjerne løs hud på øjenlågene.

Et øjenbrynsløft har til formål at løfte øjenbrynene og give dig et et friskere og mere ungdommeligt udseende. Proceduren kan også hjælpe med at reducere hovedpine og træthed, der kan skyldes de tunge bryn. Det er et lille og relativt hurtigt indgreb, som kan give en stor effekt for den enkelte.

Operationen kan udføres på to måder, som direkte løft og som temporalt løft. Begge operationer kan kombineres med fjernelse af overskydende hud på øvre øjenlåg

Sådan foregår et øjenbrynsløft
Direkte løft
Det direkte øjenbrynsløft udføres under lokalbedøvelse, og varer en times tid. Snittet placeres i den øverste del af øjenbrynet, hvor øjenbrynshårene stopper. Huden løsnes, det underliggende væv strammes op og den overskydende hud fjernes. Herved løftes øjenbrynene opad, typisk den yderste halvdel af øjenbrynet. Du kan tage hjem efter du har ligget med is på i 30 min. Suturerne fjernes normalt efter 1 uge.

Arret ved et direkte øjenbrynsløft er dog placeret på et synligt sted og nogle patienter kan opleve, at det ikke forsvinder helt. Det kan derfor eventuelt blive nødvendigt at skjule arret ved at farve øjenbrynet.

Pris 13.00 kr.

Temporalt løft
Operationen foregår i lokalbedøvelse og varer ca. 1½ time.
Ved operationen løsnes huden i en del af panden fra hårgrænsen og ned til øjenbrynet, den overskydende hud fjernes ved hårgrænsen, hvorved øjenbrynet løftes op.
Du kan tage hjem efter du har ligget med is på i 30 min. Suturerne fjernes normalt efter 1 uge.

Arret placeres ved overgangen mellem hårgrænsen og panden, således at det på længere sigt stort set ikke kan ses.

Pris 20.000 kr.

Holte Plastikkirurgi