Behandlinger
I trygge rammer

Korrektion af ar
Uskønne ar kan opstå af flere forskellige årsager, f.eks. efter tidligere operationer eller skader. Ar kan være æstetisk skæmmende, men også give generende fysiske symptomer som udbuling, indtrækning, stramhed og smerter. Måske danner du keloid-ar, som er fortykkede ar.

Er du dagligt opmærksom på dit ar, og minder det dig om noget dårligt, kan en arkorrektion i mange tilfælde afhjælpe dette. En korrektion kan – afhængig af arrets størrelse – oftest klares med en operation i lokalbedøvelse.

Sådan foregår arkorrektion
Arkorrektion foretages ved en kirurgisk fjernelse af arret, hvorefter huden syes sammen. I nogle tilfælde er arret begrænset til huden, mens arret i andre tilfælde sender arstrøg ned i det underliggende fedtvæv eller helt ned i muskulaturen. Forgrener arret sig ned i fedt og muskel, er det ofte også nødvendigt at fjerne den del af arret, som går i dybden. På den måde er det muligt at opnå en mere jævn hudoverflade.
Priser fra 8.000 kr.
Holte Plastikkirurgi